Meget søde

I weekenden var hele familien inviteret til frokost hos vores mors nye ven, som synes det var på tide, at vi mødte hans børn og børnebørn også. De er begge blevet alene for år tilbage, da deres ægtefæller begge har tabt kampen mod kræften, og de har lært hinanden at kende via fælles bekendte. Der er ingen tvivl om, at de hygger sig i hinandens selskab.
Min mors ven havde bestilt noget lækkert smørrebrød og hans børn og børnebørn var utrolig søde, og vi faldt godt i hak med det samme. Jeg tror alle mand var lidt spændte på dagen, men det gik utrolig godt.

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.