Så er vi snart ved vejs ende
mandag, 17. maj 2010Så er vi snart ved vejs ende med vores badeværelsesprojekt. Den har stået på nedbrydning af en væg mellem det eksisterende badeværelse og et pulterkammer, som vi har valgt at inddrage til et større badeværelse. Sådan en nedrivning er bare et griseri, og den kommer nok til at stå på en omgang hovedrengøring, for vi finder støv alle vegne, men det bliver ikke før, vi er helt færdige. Vi har fået lagt gulvvarme under de nye klinker, for det har jeg altid ønsket mig, og jeg glæder mig virkelig til at komme ud på et varmt gulv en kold vintermorgen. Jeg har været på nettet og bestilt en masse lækre håndklæder, vippespand, sæbedispenser og toiletbørste fra VIPP, så det hele kommer til at passe sammen. Det er bare skønt, at vi er ved at være helt på plads igen, og resultatet er bare blevet lige i øjet.