Arkiv for februar 2009

En god nyhed

mandag, 23. februar 2009

Så fik vores niece endelig en elevplads. Det har godt nok holdt hårdt, for der er kamp om dem.
Hun skal starte i et revisionsfirma til den 1ste, og der skal hun nok få lært alt om bogføring og regnskab.
Det var en god nyhed og vi er super glade på hendes vegne.

Rent og frisk

onsdag, 11. februar 2009

Er der noget bedre en sengetøj, der har hængt ude i den friske luft. Jeg har idag fået ordnet en masse på min to do liste, og fået lagt rent på senge og luftet dyner, samtidig med at jeg fik sorteret og smidt ud i børnenes tøj.
Jeg fik faktisk fyldt en sæk med børnetøj med nogle lækre ting fra Småfolk og Hollys, som jeg vil forære min veninde, så kan hun også få glæde af det.

Har en svaghed

torsdag, 5. februar 2009

Jeg har en svaghed for skjorter. Jeg synes, de kan bruges til hverdag og fest, og kan sættes til bukser og nederdel, alt efter hvad humør man er i. Har lige forøget antallet af skjorter, da jeg var forbi en Secondhand shop på nettet. De solgte designermærker secondhand, og jeg kan sagtens leve med, at tingene har været brugt få gange, for så kan man jo få lidt mere for pengene.
Det endte med 2 skjorter fra Maje, de har en perfekt pasform og 3 fra Philosophy Blues Original, så kan jeg vist lige klare mig lidt igen.

En flyttehjælp

søndag, 1. februar 2009

I weekenden har vi hjulpet min mor med at flytte fra sit alt for store hus til et lille rækkehus, som hun kan overkomme. Det er noget af en mundfuld, at pakke “et helt liv ned”, men det lykkedes til sidst.

I sådan en situation, er det jo godt med nogle gode venner, som kan hjælpe. Min mands kammerat havde en Sprinter, vi kunne låne, og vi var overrasket over så meget, vi kunne flytte i den.
Vi kunne også have en del i min Chrysler, når vi lagde sæderne ned, så det hele gik faktisk rimeligt smertefrit - og vigtigst min mor er glad for sit nye hjem.